De kommunale arbejdsgivere har under de igangværende overenskomstforhandlinger lagt godt 500 mio. kr. på bordet målrettet til sosumedarbejdere og sygeplejersker i kommunerne. Det bekræfter KL's chefforhandler, Høje Taastrup-borgmester Michael Ziegler (K) overfor Avisen.dk.
- Vi kan kan konstatere, at der er nogle serviceområder, hvor vi står over for betydelige rekrutteringsproblemer i de kommende år. Det gælder først og fremmest på sundheds- og ældreområdet. Vi har faktisk allerede problemer i dag, hvor tre ud af fire kommuner oplever problemer med at få de medarbejdere, som de skal bruge, siger Michael Ziegler til Avisen.dk.
Fagforeningsformand Dennis Kristensen fra sosuernes fagforening FOA kalder udspillet 'absolut et gennembrud'.
Knap 70.000 sosuhjælpere og sosuassistenter og knap 12.000 sygeplejersker har job i kommunerne. Med stigningen i antallet af ældre vil der bliver brug for endnu flere de kommende år, og det er i det lys man skal se villigheden til at give disse grupper ekstra løn.
- I fremtiden vil kombinationen af et stærkt stigende antal plejekrævende ældre og færre sosuuddannede gøre, at behovet for arbejdskraft vil vokse. Derfor er vi nødt til at kigge på, hvordan vi fremtidssikrer vores arbejdsmarked, så vi kan være sikre på, at vi har den arbejdskraft, vi skal bruge. Det her er ét redskab, som vil kunne bidrage at gøre det mere attraktivt at vælge de her fag. Der skal nok også andre ting i spil, siger Michael Ziegler.
Hvordan, pengene præcis skal fordeles mellem grupperne, er endnu ikke forhandlet på plads, men ifølge Dennis Kristensen harmonerer de nye signaler fra KL godt med FOA's ønsker.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.