dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Mik Eskestad, Polfoto (Arkivfoto)

KL varsler opgør med pædagogers arbejdstidsregler

KL lægger op til et opgør med arbejdstidsregler for pædagoger og social- og sosu-assistenter til foråret
17. SEP 2014 10.08

Sidste gang, der var overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte, endte det med nye arbejdstidsregler for lærerne efter en lang konflikt. Nu vil kommunerne have nye arbejdstidsregler for pædagoger og social- og sundhedsassistenter, skriver Berlingske.

Ifølge formanden for KL's Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler (K), vil kommunerne stille krav om mere fleksible arbejdstidsregler ved forårets overenskomstforhandlinger. Det skal gøre det lettere for arbejdsgiverne at lægge vagtplaner især på døgnområdet, lyder det.

- Hele vores velfærdssystem er i gang med en kæmpe omstillings- og reformproces i de her år. For at den kan blive en succes, bliver vi nødt til at kunne arbejde mere fleksibelt end i dag. Det nytter ikke noget, at en leder af en døgninstitution skal lægge et større puslespil, hver gang han eller hun skal lægge vagtplan, fordi hver medarbejdergruppe har vidt forskellige arbejdstidsregler siger Michael Ziegler til Berlingske.

Kan ikke sammenlignes med lærerne
Ved overenskomsterne i 2013 brød forhandlingerne med lærerne sammen. Det endte med en over tre uger lang lockout af lærerne i foråret, hvorefter regeringen greb ind i konflikten med en lov, der ændrede lærernes arbejdstidsaftale.

KL-formanden mener dog ikke, at situationen for pædagoger og sosu'er kan sammenlignes med lærernes.

I fagforeningerne frygter man, at de ansatte via nye arbejdstidsregler skal levere de 12 mia. kr., som regeringen vil effektivisere det offentlige for frem mod 2020.

- Vi har ikke set samme retorik fra arbejdsgiverne nu, som vi så for to år siden, så jeg tror, at de stadig slikker sårene fra sidst. Men jeg er ikke i tvivl om, at embedsværket vil finde de 12 mia. kr. i vores overenskomster inden 2020, så vi får et større slagsmål inden da, siger FOA's formand, Dennis Kristensen, til Berlingske.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kl-varsler-opgoer-med-paedagogers-arbejdstidsregler

GDPR