Det ligner en tilståelsessag fra KL, når foreningen skal svare på, om kommunerne bruger de 14 mia. kr. på udsatte børn og unge rigtigt. Spørgsmålet er stillet af KL - og den kommer selv med svaret:
- Nej, det har vi ikke gjort, for vi kan jo se, at ikke alle metoder har virket lige godt, og ikke alle børn, som har været anbragt, ender som glade voksne. Så ja, det er lidt af en tilståelsessag. Pengene skal bruges bedre i fremtiden.
Det siger borgmester Thomas Adelskov (S), formand for KL's børne- og ungeudvalg, til Jyllands-Posten.
Positive reaktioner
Foreningen kommer nu med klare, landsdækkende anbefalinger til en ændret kurs:
- Vi skal have en mere ensartet indsats baseret på det, der er faglig dokumentation for, og så skal vi arbejde med lokale løsninger så tæt på barnets nærmiljø som muligt. Skal vi anbringe, skal det helst ske i familiepleje frem for institution, siger han.
Udspillet fra KL modtages positivt raden rundt blandt sociale aktører, også af socialminister Manu Sareen (R):
- Det er rigtigt godt, fordi det sammen med en mere fagligt baseret indsats samtidig sætter barnet og dets familie i centrum.
Også Lisbeth Zornig, Huset Zornig, og Socialrådgiverforeningen er positive over for udspillet. Næstformand i Socialrådgiverforeningen Niels Christian Barkholt efterlyser dog bud på, hvordan de nye initiativer skal gennemføres.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.