dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Kludder i klagegang redder ikke fra tilbagebetaling

KORT NYT
22. NOV 2018 10.48

Når man får bevilget nedsat institutionsbetaling ud fra en forventet husstandsindkomst på 300.000 kr., og den faktiske samlede husstandsindkomst så ender på 558.711 kr., så bør man vide, at forudsætningerne for fripladstilskuddet har ændret sig så meget, at kommunen skal have det at vide. Det har Ankestyrelsen givet en kommune ret i, og også i at 15.240 kr. af fripladstilskuddet skal betales tilbage til kommunen.

Sagen er afgjort som en principafgørelse, ikke på grund af substansen, men fordi kommunen begik fodfejl i den del af sagsbehandlingen, der vedrørte en klage over kommunens afgørelse. Kommunen videresendte en indledende klage til Ankestyrelsen i stedet for at afvente en endelig version, men den fejl har ikke påvirket udfaldet af afgørelsen, og desuden var der jo en klage at tage stilling til, selv om det ikke var en endelig version.

Den korrekte arbejdsgang ville have været, dels at kommunen skulle have bedt om enten en ny klage eller en bekræftelse af den indledende, dels at kommunen derefter skulle genvurdere sin afgørelse, inden sagen blev sendt til Ankestyrelsen. At kommunen ikke gjorde sådan, er imidlertid blot 'et brud på en ordensforskrift og fører dermed ikke til, at afgørelsen er ugyldig', hedder det.

 

Læs principafgørelsen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kludder-i-klagegang-redder-ikke-fra-tilbagebetaling

GDPR