Carsten Koch-udvalget sender i dag sin rapport om beskæftigelsessystemet til arbejdsmarkedets parter, og en af anbefalingerne går ifølge Altinget på, at de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd (LBR) og fire regionale beskæftigelsesråd (RBR) skal nedlægges.
Ifølge anbefalingen skal der så etableres 8-12 nye tværgående arbejdsmarkedsråd, der dækker regionale arbejdskraftsoplande. De nye arbejdsmarkedsråd skal bestå af arbejdsmarkedets parter, kommuner, handicaporganisationer, Vækstforum og uddannelsesinstitutioner.
Udvalget foreslår også at afskaffe selvvalgt uddannelse - og at fremrykke aktiveringen af ledige over 30 år.
Arbejdsmarkedets parter har nu mulighed for at komme med reaktioner, og udvalget vil så først i februar komme med sine endelige anbefalinger til regeringen. Derefter vil regeringen komme med sit eget udspil til en reform. Den skal så forhandles på plads i løbet af foråret med de borgerlige forligspartier.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.