dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

København fordeler milliard-overskud

Almene boliger, idrætsfaciliteter og skoler er blandt områderne, som får gavn af Københavns overskud

KØBENHAVN: Torsdag blev et bredt flertal partierne i hovedstaden enige om fordelingen af overskuddet fra 2013. Og det er i vid udstrækning projekter inden for socialt byggeri, skoler og kultur- og fritidstilbud, som bliver tilgodeset, oplyser kommunen.

I alt er godt én mia. kr. blevet fordelt, hvoraf byggeri- og anlægsområdet har fået den største pose penge. I alt vil kommunen investere 743 mio. kr. på anlægsprojekter frem til 2017, herunder til 485 nye ungdomsboliger og 100 almene familieboliger, som 'almindelige københavnere har råd til at betale', lyder det. Inden for det sociale boligområde er 20 mio. kr. også blevet givet til en indsats for udsatte boligområder i Sydhavnen.

Investeringer, der glæder teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL.):
- København er ved at blive splittet i atomer med udsatte byområder og rigmandsghettoer. Enhedslisten vil have et mere helstøbt København. Derfor har vi sikret penge til markante løft af de udsatte byområder i Sydhavn, Urbanplanen og Vesterbro. Samtidig er der 75 mio. kr. til nye billige boliger til studerende og familier.

Derudover bliver en række folkeskoler totalrenoveret fra kælder til kvist, mens en række initiativer på bl.a. Langelinieskolen og Sundbyøster Skole bliver bygget færdig. I alt får folkeskole-området 163,3 mio. kr., mens kultur- og idrætsområdet får tilført i alt 212 mio. kr. til nye initiativer.

Og så bliver der givet 14 mio. kroner til køkkener i 10 daginstitutioner, samt 25 mio. kr. til indsatser for vækst og beskæftigelse, 12 mio. kr. til cykelstier og en trafiksikkerhedspakke til 10,2 mio. kr.

Aftalen blev indgået mellem S, EL, R, SF og DF, og investeringerne glæder overborgmester Frank Jensen (S):
- Vi satser på almene boliger og ungdomsboliger, så det ikke kun er eliten, der har råd til at bo i København. Idræt er afgørende for livskvaliteten, og derfor investerer vi også massivt i bedre faciliteter til glæde for alle. Vi fastholder vores fokus på at løfte de københavnske skoler. Og vi får vi gjort en række anlægsprojekter færdige.

 

hns

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/koebenhavn-fordeler-milliard-overskud

GDPR