KØBENHAVN: Som den første indtræder Københavns Kommune i Ældre Sagens partnerskabsprojekt "Drømmekommunen", som skal være med til at definere en ny retning for ældreområdet, oplyser sundheds- og omsorgsforvaltningen. Projektet løber over tre år og vil efter planen optage flere kommuner den kommende tid.
Mere rum til den enkelte borgers drømme og behov – mindre til rigide regler og stopure. Sådan lyder visionen i partnerskabet, hvor hovedformålet er at få parterne til at tænke i nye baner og bryde med de vante rammer og de måder, man ”plejer” at gøre tingene på, bl.a. ved at give større frihed og mere indflydelse til både borgere og medarbejdere.
Kommunen har allerede adskillige projekter i regi af hjemmeplejen, som har fokus på netop at sætte medarbejderne fri af det stramme minuttyranni og lade dem finde fleksible løsninger i et tættere samarbejde med den enkelte borger.
Ud med skemaerne
- Vi skal have rystet ældreplejen ud af stramme skemaer og stopure. Det handler jo om mennesker og om at finde de bedste løsninger for den enkelte, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
I ”Slip hjemmeplejen fri” etablerer kommunen to nye selvstyrende, tværfaglige hjemmeplejeteams, hvor medarbejderne gøres fri af regler og får frihed til at planlægge og udføre arbejdet ud fra borgerens aktuelle situation og behov, og i et andet projekt er der fokus på at opnå en øget tryghed for borgere ved at etablere faste teams på plejehjem.
- Projektet er en del af opfølgningen på Ældretopmødet, som Ældre Sagen var med til at arrangere i efteråret 2020
- Ældre Sagen har etableret et samarbejde med en nystiftet fond og i fællesskab afsat ti mio. kr. til at støtte projektet
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.