KØBENHAVN: De københavnske lærere er så pressede af stress og sygemeldinger, at der skal findes 35 mio. kr. til faste lærervikarer, lyder det ifølge DR København fra beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Anne Mee Allerslev (R) forud for de kommende budgetforhandlinger.
- Vi har haft et stort og stigende sygefravær i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen, og så har vi afsat penge til et ekstraordinært og historisk stort løft af lærernes kompetencer. Det betyder, at vi har brug for flere vikarer, siger borgmesteren. Hun mener, at flere faste og læreruddannede vikarer vil give ro til at få reformen helt på plads og samtidig sikre børnene den rette undervisning, hvis de fastansatte lærere bliver syge eller skal på kurser.
Forslaget vækker glæde hos formanden for Københavns Lærerforening, Jan Trojaborg. Han kalder forslaget for et 'skridt i den rigtige retning', men slår dog fast, at flere vikarer ikke løser hele problemet med folkeskolereformen.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.