KØBENHAVN: I disse uger rykker ny task force ud til de arbejdspladser i kommunen, der har brug for ekstra støtte til at nedbringe sygefraværet.
De seneste fem år har sygefravær ligget øverst på dagsorden blandt Københavns politikere og kommunens direktører. Og det har givet bonus. Med en langsigtet og topprioriteret indsats, der bl.a. har fokuseret på medarbejdertrivsel og åben dialog, er sygefraværet generelt i Københavns Kommune faldet med 24 pct. de seneste fem år. Blandt socialrådgiverne er faldet på hele 33 pct. Det viser årsrapporten for 2012 over sygefraværet i Københavns Kommune.
Alene i 2012 svarer det til, at der hver dag var 14 flere fuldtidsansatte socialrådgivere på arbejde i Københavns Kommune til blandt andet at rådgive københavnerne om alt fra deres boligsituation til uddannelse og tilbud til deres børn.
Som noget nyt har kommunen lanceret en task force, der skal rykke ud til de arbejdspladser, der fortsat har udfordringer med at nedbringe sygefraværet. Task forcen skal støtte ledelsen og den enkelte arbejdsplads med at få kortlagt de konkrete udfordringer, lave en handlingsplan og få taget de relevante skridt til at få sænket fraværet. Den er etableret som et to-årigt projekt fra 2013 til 2015.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.