KOLDING: Sidste år betalte kommunekassen godt 450.00 kr. i husleje for tomme ældreboliger ved Plejehjemmet Toftegården. De otte ældreboliger har gennem en længere periode været svære at leje ud. Derfor ønsker seniorudvalget at få afsat en mio. kr. på næste års budget til at købe de otte ældreboliger, der ejes af boligselskabet Domea, skriver JydskeVestkysten.
- Boligerne er utidssvarende, og hvis man skal op i de fem ældreboliger, der ligger på plejehjemmets førstesal, så skal man ind via den indvendige trappe i plejehjemmets hovedbygning. Vi har arbejdet på at gøre noget ved det her gennem flere år, men fordi ældreboligerne er statsstøttet byggeri, så kan boligerne ikke bare nedlægges, siger seniorudvalgsformand Søren Rasmussen (DF).
Helt præcis hvor mange penge, Kolding Kommune kommer til at spare, hvis ældreboligerne bliver købt og nedlagt, er endnu ikke afgjort. Det kommer an på, hvad de tomme lokaler skal bruges til. Hvis kommunen fortsat skal stå for udgiften til vedligeholdelse og opvarmning af lejlighederne, så ventes besparelsen at lande på 250.000 kr. om året.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.