
AARHUS: Ifølge Jyllands-Posten lader Aarhus Kommune en underentreprenør lægge nye fortove ved hjælp af polsk arbejdskraft til en overenskomstmæssig timeløn på 125 kr. Samtidig går der 45 ledige bygge- og anlægsarbejdere i den lokale 3F-fagforening, men de vil ikke have jobbet, siger faglig sekretær i Anlæg og Byg i 3F i Aarhus, Niels Eliasen.
Arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz forestiler sig , at når danske arbejdstagere ikke vil gå til en løn omkring overenskomstens mindsteløn, vil flere og flere job blive besat af folk fra udlandet. Flere og flere arbejdsgivere opdager, at de kan få arbejdskraft, der godt vil gå til mindstelønnen. Det gælder også kommunale arbejdsgivere, der forsøger at spare penge på den måde.
'Ikke i orden at sige nej til job på overenskomstvilkår. Vil gøre det sværere for danskerne at komme ind på jobmarkedet' lyder det i et tweet fra MF og arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq (R), mens MF og arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen ikke forstår, man ikke vil have arbejdet, hvis arbejdspladsen har en god, ordinær overenskomst efter danske forhold:
- Man kunne enten tage arbejdet eller forsøge at få lønnen hævet ved de kommende overenskomstforhandlinger, lyder det i noget, der ligner en socialdemokratisk opfordring til at arbejde for mindstelønnen.
For EL er det ikke blot er et spørgsmål om overenskomst eller ej:
'Hvis alle presses ned på overenskomsten mindstebetaling betyder (det) en markant løndumping for næsten alle lønmodtagere, tweeter MF Per Clausen.
MF René Christensen (DF) mener, at Aarhus-eksemplet viser, at a-kasser og fagforeninger bør skilles ad.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.