GREVE: Ældre, syge og handicappede i Greve Kommune kan fra mandag blive inspireret til i højere grad at bruge teknologien som hjælpemiddel i hjemmet. Det skriver DR København. Det sker i et nyt inspirationsrum, hvor borgere kan få idéer til, hvad der kan lette dagens gøremål.
- Man ved ikke altid, hvad man har brug for, før man har set tingene, og når man kommer ind i det her rum, skal man kunne sige: 'det er godt nok smart', siger Connie Vejlø, udviklingschef i Greve Kommune.
Blandt idéerne er bl.a. en 'påtager' til en bh og en 'armforlænger' til toiletbesøg. Ting, som skal hæve livskvaliteten for borgere med særlige behov. - De fleste mennesker ønsker at være selvstændige. De færreste ønsker at få hjælp, så det gavner både livskvalitet og selvværd, når du selv kan bestemme, hvad du vil, siger Connie Vejlø.
hns
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.