ESBJERG: Esbjerg Kommune og KFUM's Sociale Arbejde driver hver sin sociale café i Esbjerg, men fra 1. februar næste år forener de to aktører deres kræfter og slår Café Finn og Café Paraplyen sammen til Café Finns Paraply. Det kommunalt/private samarbejde på området er nyt, og den nye café bliver ifølge aktørerne selv den første af sin slags i Danmark.
- Vi er meget glade for denne partnerskabsaftale, som gør det muligt at tilbyde endnu bedre hjælp og støtte til mennesker i udsatte livssituationer, siger Café Paraplyens leder Marianne Larsen, der også skal være leder af den nye café. Også Esbjerg Kommune ser frem til sammenslaget af de to cafeer og ser 'et stort potentiale i, at offentlige og private hjælper hinanden'.
Foruden den fælles café driver Esbjerg Kommune to andre sociale cafeer i Ribe og Bramming, mens KFUM's Sociale Arbejde driver tre bosteder i Esbjerg Kommune.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.