Kommuneindsats sender ikkevestlige indvandrere i arbejde

De seneste år har flere og flere borgere med ikkevestlig baggrund hver morgen taget turen til et arbejde i stedet for til jobcentret.

En ny analyse fra KL's nyhedsbrev, Momentum, viser nemlig, at andelen af ikkevestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er faldet til det hidtil laveste niveau.

I 2019 var 29 pct. på offentlig forsørgelse. Det er en markant udvikling sammenlignet med 2004, hvor man begyndte optælle. Her var andelen 46 pct.

Udviklingen er gået særligt stærkt siden 2016, hvor kommunernes indsats over for indvandrere og flygtninge mere har været målrettet beskæftigelse. Det siger Rasmus Brygger, der er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, DA.

- Tidligere var der meget røv til bænk danskundervisning. Og først når man lærte rigtig godt dansk, kom man ud på arbejdsmarkedet.  I dag skal man ud på en arbejdsplads næsten fra dag ét, man kommer til Danmark, og så lærer man dansk imens, siger han.

I årene omkring 2015 steg antallet af nytilkomne flygtninge i Danmark. Det førte til, at man indgik en såkaldt trepartsaftale mellem den daværende regering, arbejdsgivere og fagbevægelsen. Med aftalen blev der blandt andet etableret en integrationsgrunduddannelse, IGU.

Vækst skaber arbejdspladser
Det er dog ikke muligt at give aftalen hele æren for den positive udvikling, siger Rasmus Brygger. For udviklingen skyldes også generel vækst i samfundet.

- Vi kan se, at virksomhederne også i de her tider mangler arbejdskraft. Og derfor er man selvfølgelig også rigtig interesserede i at få indvandrere og flygtninge ud, siger han.

Analysen fra Momentum viser, at fremgangen i høj grad skyldes, at ikkevestlige indvandrere er kommet i arbejde. Andelen af lønmodtagere steg fra 37 pct. i 2016 til 45 pct. i 2019. Andelen på SU samt anden selvforsørgelse såsom barselsdagpenge er uændret.

Særlig succes i Jammerbugt
Det er kommunerne, som har ansvaret for at hjælpe nytilkomne i arbejde. En af de kommuner, der er lykkedes særligt godt med at få flyttet ikkevestlige borgere fra offentlig forsørgelse til job, er Jammerbugt. Her har man blandt andet hjemtaget sprogskolen. Så nu tænker den i højere grad beskæftigelse ind i undervisningen.

Og så har man oprettet en heldagsskole, hvor man - ud over at undervise i dansk - underviser i matematik, engelsk, it og idræt. Det forklarer borgmester Mogens Gade (V).

- Vi synes, det er vigtigt, at de her mennesker får en reel mulighed for at blive integreret i vores danske samfund. Hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at de bliver uddannet og kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor tager vi dem i hånden og laver aftaler med uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne, siger han i en meddelelse.

Skal det lykkes at fastholde udviklingen, bliver det imidlertid nødvendigt at kigge mere på indsatser for at få blandt andre kvinderne i arbejde.

For det er stadig en stor udfordring at få indvandrere og flygtninge i arbejde, siger Rasmus Brygger.

- Det kræver, at nogle af de kommuner, der er bagud i dag, lærer af de dygtige kommuner, siger han.

Fakta

• I 2004, hvor man begyndte at optælle, var 46 pct. af borgere med ikkevestlig baggrund på offentlig forsørgelse. Det tal var i 2016 faldet til 39 pct., og i 2019 var det 29 pct. Udviklingen skyldes især, at flere er kommet i arbejde.
• Andelen af lønmodtagere blandt ikkevestlige indvandrere er således steget fra 37 pct. i 2016 til 45 pct. i 2019. Andelen på SU ligger stabilt på otte pct.
• Det samme gælder andelen, der er selvstændige eller på efterløn, barsels- eller feriedagpenge. Her er andelen 19 pct.

Kilde: Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum

Ritzau