

Tusindvis af kontanthjælpsmodtagere har fra 1. juli i år fået skåret markant ned på deres kontanthjælp. Og i kommuner rundtom i hele landet frygter man nu, at det vil føre til, at flere kontanthjælpsmodtagere inden længe vil blive sat på gaden, fordi de ikke længere er i stand til at betale deres husleje. Det skriver DR.
Fra Aalborg, Fredericia og Frederiksberg lyder det, at den nye kontanthjælpsreform, der trådte i kraft i sommer, udfordrer socialt udsatte borgere. I Fredericia Kommune er der eksempelvis 74 borgere, der bliver skåret med mere end 3.000 kroner i deres kontanthjælp hver måned.
Den nye reform af kontanthjælpsområdet har ført til flere stramninger. Over 4.000 kontanthjælpsmodtagere er røget fra en højere sats og ned på minimumssatsen på cirka 6.800 kr. om måneden før skat. Samtidig afskaffede reformen en særlig boligstøtte til kontanthjælpsmodtagere.
Det er i forvejen svært for landets kommuner at finde boliger til socialt udsatte, som de har råd til at betale. På få år er antallet af almene familieboliger med en husleje på maksimalt 3.500 kroner nemlig blevet halveret. Det viser tal fra Momentum, som blev offentliggjort sidste måned.
På landsplan er antallet af almene familieboliger med en husleje på under 3.500 kroner gået fra 41.000 i 2021 til lidt over 20.000 i 2024.
Antallet af personer på kontanthjælpsydelser er faldende. Sammenlignet med toppunktet i årene 2013-2016 var antallet af personer på kontanthjælp mere end halveret ifølge tal fra Danmarks Statistik fra marts i år. Her modtog 87.300 personer en kontanthjælpsydelse.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.