
En rundringning lavet af Metroxpress til 10 af landets største kommuner viser, at de sidste år måtte betale helt eller delvist for 669 begravelser.
- For år tilbage var det primært borgere uden pårørende, men i dag ser vi også to andre grupper: Pårørende, der ikke vil betale, og pårørende, der ikke kan overskue at varetage begravelsen selv, siger sagsbehandler Marianne Bæk fra Odense Kommune.
Hun bliver bakket op af blandt andet Vejle Kommune:
- Vi har endda haft nogle få sager, hvor vedkommende har boet med afdøde, men ikke ville have noget med begravelsen at gøre, siger afdelingsleder Jan Mortensen.
Jurist Bo Kragelund, der underviser hos Danske Bedemænd, kender alt til tendensen med pårørende, der ikke vil betale:
- Det er helt sikkert noget, man oplever mere og mere. Rent menneskeligt er det pauvert, at man som pårørende kan tænke på den måde, for det her er jo ment som en sikring af, at ubemidlede kunne blive begravet, siger han.
Kommunen hænger på regningen
Kommunerne betaler typisk en fast pris for en offentlig begravelse, hvilket kan svinge fra lige under 6.000 kr. i København til 19.000 kr. i Kolding. Aarhus Kommune alene brugte i 2014 928.754 kr. på bisættelser.
Hvis de afdøde har værdier i dødsboet, kan de blive brugt til at betale for begravelsen, men det kan være svært at få fat i de værdier, forklarer specialist Franz Hørlyck fra Kolding Kommune til Metroxpress:
- Når vi her kommer ud til den afdøde, er der intet af værdi, fjernsynet er væk, der er ingen pung eller andre værdier som smykker.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.