Mange offentligt ansatte må kigge langt efter lønstigninger. Næsten hver anden kommune har i flere år ikke afsat penge til lokale lønforhandlinger. Det giver med andre ord ikke mening at banke på chefens dør, da der ikke er noget at forhandle om. Det skriver Avisen.dk.
Det viser en rundspørge, som Dansk Magisterforening har lavet blandt tillidsrepræsentanter i 85 ud af landets 98 danske kommuner. 37 af dem fortæller, at der ikke er blevet afsat penge til lokale lønforhandlinger siden 2012 eller før, og ifølge 41 har der i to år eller mere ikke været generelle lønforhandlinger i deres kommune.
Ifølge en ekspert i kommunal økonomistyring kan kommunerne ikke bruge økonomi som undskyldning for at droppe lokale lønforhandlinger:
- Hvis vi siger, at 50 magistre i en kommune hver fik 1.000 kr. mere om måneden, så er der faktisk tale om et forsvindende lille beløb. Det er jo nærmest symbolsk. Økonomi er, medmindre man er meget økonomisk presset, ikke årsagen til, at man ikke vil give penge til lokale lønforhandlinger, siger professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet til Avisen.dk.
Lokale lønforhandlinger er en forholdsvis ny opfindelse i kommunerne. Før steg kommunalt ansatte automatisk i løn i takt med deres anciennitet. Men i 1998 indførte kommunerne et system, der kaldes 'Ny løn', hvor tillæg for funktioner, kvalifikationer og resultater kan forhandles direkte med chefen.
Ingen pulje afsat
Ifølge overenskomsten skal en del af lønnen aftales centralt, mens resten aftales lokalt. Dansk Magisterforening kritiserer kommunerne for at ignorere, at de har ansvar for at prioritere penge til lokale lønforhandlinger. Fagforeningen mener, at kommunerne dropper de lokale forhandlinger for at slippe billigere.
- Det er kritisabelt, at der ikke afsættes penge til lokale lønforhandlinger alle steder. Mange kommuner siger til deres ansatte, at de godt kan få en lønforhandling, men at der er ikke noget at forhandle om. Det undergraver de ansattes tillid til systemet, siger næstformand Peter Grods Hansen til Avisen.dk.
Mens kommunerne putter penge i sparegrisen, bliver de ansattes lønsedler mindre værd, mener Dansk Magisterforening.
- Konsekvensen er, at mange medlemmer har fået en tilbagegang i reallønnen i flere år, siger næstformanden, der vil have KL til at gribe ind, så der med sikkerhed bliver afsat penge i alle kommuner.
KL mener dog ikke, at kommunerne gør noget forkert.
- I overenskomsten er der ikke afsat en pulje til lokale lønforhandlinger. Derfor kan de ansatte heller ikke forvente, at den lokalt aftalte løn stiger. Kommunerne skal finde pengene et andet sted. De kunne for eksempel have nedlagt flere stillinger for at få råd til at give mere i løn, men det er jo ikke så underligt, at det ikke er sket, siger Michael Ziegler (K), der er borgmester i Høje Taastrup og formand for løn- og personaleudvalget i KL til avisen.dk.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
