dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Kommuner dropper pædagoger

Mange kommuner vil skære ned på pædagog-job som følge af folkeskolereformen
KORT NYT
30. DEC 2013 11.46

KØBENHAVN: Når skolebørnene begynder efter sommerferien i august, møder de ind til en reformeret skole med længere skoledage, og de kommer tidligst i SFO ved 14-tiden. I dag kommer mange små elever i SFO allerede ved middagstid, og de kortere åbningstider i fritidstilbuddet vil komme til at koste skolepædagoger jobbet i en række kommuner, viser en rundspørge, som Berlingske har gennemført til de kommunale skolechefer.

25 pct. af kommunerne i rundspørgen budgetterer med færre pædagoger i skolerne i 2014 i forhold til 2013, og blandt disse kommuner svarer ni ud af ti, at skolereformen er en af årsagerne til nedgangen.

- Det ligger i folkeskolereformen, at de pædagoger, der hidtil har været i fritidsordningerne, rykker ind i skoletiden, så de kan være med til at skabe den anderledes skoledag, som reformen lægger op til. Så det var ikke vores forventning, at kommuner ville budgettere med færre pædagoger på grund af reformen, siger Henning Pedersen, der er formand for pædagogernes fagforening BUPL.

bi

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kommuner-dropper-paedagoger

GDPR