dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Kommuner efterlyser yngre plejefamilier

Danske plejeforældre er i gennemsnit mellem 40 og 60 år. Flere kommuner efterlyser nu yngre par til at tage sig af et plejebarn
KORT NYT
4. MAR 2014 9.32

Behovet for at finde yngre par, der er villige til at tage et plejebarn under vingerne, er voksende i flere kommuner, skriver DR Sjælland. I dag er de fleste plejeforældre mellem 40 og 60 år, viser en rapport udarbejdet af Deloitte. Og den høje anciennitet skaber et behov hos kommunerne for at finde yngre plejeforældre.

- Vi kan tydeligt ud fra vores medlemsregister se, at mange plejefamilier har høj anciennitet og derfor nærmer sig en alder, hvor de ikke kan være plejefamilier længere, siger formand for socialpædagogerne, Benny Andersen.

Omkring12.000 børn er anbragt udenfor eget hjem, hvoraf mere end halvdelen vokser op hos en plejefamilie. Flere undersøgelser har vist, at socialt udsatte børn, der vokser op i en plejefamilie frem for på en institution, klarer sig bedre i voksenlivet. Men det er op ad bakke for kommunerne at tiltrække nye, unge plejefamilier, erkender Benny Andersen.
- Kommunerne får i høj grad brug for at tiltrække nye familier, selvom det bliver svært. Plejefamilier har ingen øvre arbejdstid og kan ikke sidestilles med andre lønmodtagere, siger han.

hns

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kommuner-efterlyser-yngre-plejefamilier

GDPR