dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Kommuner føler sig nødt til at skære i velfærd

Selv om regeringen har lovet flere penge til de ældre på den kommende finanslov, forudser hver fjerde kommune, at der skal spares på netop ældreområdet. Det viser en rundspørge til økonomidirektører i 61 kommuner, som Politiken har foretaget. Kommunerne peger blandt andet på det såkaldte omprioriteringsbidrag, når de skal pege på årsagen. Bidraget betyder konkret, at kommunerne skal spare 1 pct. på budgetterne.

Cirka halvdelen af de medvirkende økonomidirektører svarer i rundspørgen, at omprioriteringsbidraget vil føre til besparelser på et eller flere kernevelfærdsområder. Værst ser det ud på ældreområdet, som 14 ud af 61 kommuner vil skære i - på trods af regeringens løfter om flere penge til området.

Med kommuneaftalen tidligere på året krævede regeringen, at kommunerne afleverede én procent af deres budget til statskassen svarende til omtrent 2,4 milliarder kr. Men fordi 1,9 mia. af kronerne tilbagebetales til kommunerne, mister kommunerne kun samlet 500 mio. kr. i 2016. Regeringens samlede udspil til finansloven for 2016 bliver præsenteret tirsdag formiddag af finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) med titlen 'Stramme rammer - klare prioriteter'.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kommuner-foeler-sig-noedt-til-at-skaere-i-velfaerd

GDPR