dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Kommuner gennemgår 150.000 borgeres fortid

Sammenlagt et år i udlandet ud af de seneste otte år koster nedgang fra kontanthjælp eller uddannelseshjælp til integrationsydelse
25. APR 2016 6.51

Kommunerne er i disse uger i færd med at gennemgå 150.000 borgeres fortid. Det handler om modtagere af kontanthjælp eller uddannelseshjælp, hvor kommunerne skal finde ud af, hvem der fra 1. juli skal ned på den nye lave integrationsydelse.

Ydelsen er cirka halvt så stor som kontanthjælpen og er ikke kun til flygtninge, der får asyl i Danmark. Alle kontanthjælpsmodtagere, som ikke har tilbragt syv ud af de seneste otte år i Danmark, vil komme på integrationsydelsen.

Det har ingen betydning, om man var på jordomrejse, arbejdede eller tog sig en uddannelse i udlandet. Kun udsendelse i militærtjeneste er undtaget.

Fredericia Kommune er over halvvejs igennem sagerne og kan notere sig, at det hovedsageligt drejer sig om to grupper, som skal sættes ned i ydelse. Det er dels personer, der først er kommet til Danmark inden for de seneste syv år, især flygtninge, dels er det borgere med familie i udlandet, fortæller arbejdsmarkedschef i Fredericia Kommune Dennis Mølgaard Hansen til Avisen.dk.

Tre månder om året er nok
- Hvis du for eksempel rejser tre måneder til Tyrkiet hvert år, vil du komme over på integrationsydelsen. Det kan udmærket være borgere, som er født i Danmark. Vi kan endnu ikke sige præcist hvor mange, der er flygtninge, siger Dennis Mølgaard Hansen, der fortæller, at der dog kun er en meget lille del med danske navne.

- Vi har 141 borgere på vores bruttoliste. Det er dem, som det kunne være relevant for. Dem skal vi så kigge igennem, før vi sender noget ud, siger han til Avisen.dk, men vurderer dog at flertallet af dem vil komme på den lavere integrationsydelse.

Hverken KL eller Foreningen af Socialchefer har overblik over, hvordan det generelt går med at komme igennem de mange sager. Man er i gang, men arbejdsmængden er enorm lige nu, fordi der er sket et stort antal ændringer på området på en gang, lyder meldingen fra Helle Linnet, formand for Foreningen af Socialchefer og socialchef i Vordingborg Kommune.

Et forsigtigt bud på, at små ti procent af kontanthjælpsmodtagerne kan blive flyttet til integrationsydelse, lyder realistisk, vurderer hun.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kommuner-gennemgaar-150-000-borgeres-fortid

GDPR