dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Kommuner mangler ansatte til at håndtere flygtninge

Integrationsansvarlige efterlyser mere økonomisk støtte til at ansætte flere medarbejdere. Socialministeren siger, pengene er sendt
5. NOV 2014 6.40

I fire ud af ti kommuner er antallet af flygtninge steget så meget, at kommunen ikke har nok ansatte til at tage ordentligt imod dem. Det viser en ny undersøgelse, som analysefirma LG Insight har foretaget for Avisen.dk.

79 ud af de 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen fra LG Insight. 95 pct. af de integrationsansvarlige efterlyser mere økonomisk støtte til at ansætte flere medarbejdere.

Men de penge er der allerede, lyder det fra Social- og Integrationsminister Manu Sareen (R). Den enkelte kommune modtager nemlig et månedligt tilskud per flygtning, som dermed stiger i takt med antallet.

- Det er meget enkelt, at når der kommer flere flygtninge, følger der også flere penge med, og kommunerne får også fuldt finansieret de opgaver, de har. Mit bud vil helt klart være, at kommunerne skal prioritere den her indsats, siger Manu Sareen til Avisen.dk.

I KL understreger man, at selvom der følger penge med flygtningene, så er der stadig flere udgifter forbundet med at øge kommunernes integrationsindsats.

- I kommunerne får vi flere penge fra staten, hvis vi skal tage imod flere flygtninge. Men der er også afledte økonomiske konsekvenser, når antallet af flygtninge stiger. For eksempel vil øget efterspørgsel efter boliger presse boligpriserne og huslejen i vejret. Så der er økonomiske aspekter ved det her, som vi skal have drøftet med regeringen, siger Jacob Bundsgaard (S) formand for beskæftigelsesudvalget i KL.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kommuner-mangler-ansatte-til-at-haandtere-flygtninge

GDPR