På tre år har kommunerne returneret knap 62 mio. kr., der skulle gå til ordblindeundervisning, men som ikke er blevet brugt. Samtidig er et succesrigt læse- og ordblindeprojekt nu lukket ned, fordi bevillingen er brugt. Det skriver Fagbladet 3F.
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) afventer nu en evaluering af projektet, før han tager stilling til, om projektet kan genoplives. Det drejer sig om LKV-projektet - Læsning og Kommunikation i Virksomhederne - som var et ud af syv initiativer, der blev iværksat i 2012. De syv initiativer er nu afsluttet og skal evalueres i 2015.
LKV-projektet havde blandt andet til formål at give virksomheder og medarbejdere kendskab til mulighederne for uddannelse til medarbejdere med utilstrækkelige læse-/skrivefærdigheder. Og derudover kendskab til mulighederne for at forbedre virksomhedernes interne kommunikation, så den kan forstås af alle medarbejdere - uanset læsefærdigheder. Projektet har resulteret i en lang række ordblinde- og læseaktiviteter på virksomheder landet over. Der har blandt andet været:
1200 virksomhedsbesøg
460 arrangementer på virksomheder.
13 virksomhedsseminarer.
45 udviklingsprojekter.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.