
KØBENHAVN: I to kommuner er sagsbehandlingen af førtidspension så ringe, at Ankestyrelsen vil tilbyde undervisning. Det gælder de to kommuner, der ifølge en ny undersøgelsen ville have fået omgjort flest sager, hvis de var blevet forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager.
Kommunerne er dog generelt blevet bedre til at vurdere, hvornår en borger med en psykisk lidelse har ret til førtidspension, oplyser Ankestyrelsen på baggrund af undersøgelsen af 125 sager. I 16 procent af sagerne er der bevilget førtidspension uden, at der var tilstrækkeligt grundlag for det. I den forrige undersøgelse fra 2007 var Ankestyrelsen ikke enig med kommunerne i 33 procent af bevillingerne.
I 9 tilfælde har kommunerne tilkendt førtidspension og samtidig besluttet på et senere tidspunkt at kontrollere, om borgeren fortsat har ret til førtidspension. Det er ifølge Ankestyrelsen i strid med reglerne. Kommunerne kan kun fastsætte en kontrol, hvis der er tale om alvorlige lidelser med uforudsigelige forløb.
Ankestyrelsens undersøgelse viser også, at der i nogle af sagerne ikke er flere behandlingsmuligheder på det tidspunkt, hvor borgeren får førtidspension. Men der burde have været sat ind på et tidligere tidspunkt med en mere intensiv psykiatrisk behandling. En tidlig indsats kunne måske have ændret prognosen, således at borgeren kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet enten på almindelige vilkår eller i et fleksjob.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.