Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har sat en arbejdsgruppe i gang med at undersøge en række kommuners oprettelse af såkaldte mikro-fleksjob på mindre end ti timer om ugen. Hun mistænker nemlig ordningen, som var en del af fleksjobreformen, for at blive brugt til at spare penge fremfor at hjælpe borgere ind på arbejdsmarkedet. Det skriver Avisen Kommunen.
- Der er brug for at komme et spadestik dybere - særlig i de kommuner, der har oprettet mange kommunale fleksjob, skriver hun i et svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, som Kommunen har fået aktindsigt i.
Flere kommuner sparer millioner på ordningen, fordi refusionssystemet tilgodeser, at de får borgere med stærkt nedsat arbejdsevne ind på arbejdsmarkedet. Det viser for eksempel beregninger, som Arbejdsmarkedsudvalget i Randers Kommune sidste år fik foretaget.
Økonomitænkning
En borger, der har været på ledighedsydelse i mere end 18 måneder, koster kommunen 160.050 kroner om året. Bliver de derimod ansat i et mikro-fleksjob på tre timer om ugen, koster det kun kommunen cirka 67.700 kroner om året i fleksløntilskud plus 24.000 kroner for de tre timers arbejde, altså en besparelse på 68.350 kroner per borger, viser beregningerne.
Abonnenter på Kommunen kan læse hele artiklen her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
