Kommuner vil bruge færre penge på minimumsnormeringer, end de har fået

Årets første dag var en historisk dag for de organisationer, politikere og pædagoger, som i årevis har kæmpet for at sikre flere hænder i landets daginstitutioner. Her trådte loven om minimumsnormeringer nemlig i kraft.

Men et notat fra pædagogernes fagforening, Bupl, viser, at kommunernes budgetter til dagtilbud for 2024 samlet set ikke er løftet svarende til den ekstra finansiering, de har fået fra staten til at implementere normeringerne i år.

Det skriver Dagbladet Information.

For at sikre, at loven overholdes, har regeringen givet kommunerne 1,68 mia. kr. i ekstra bloktilskud i 2024. Men i budgetterne til 2024 har kommunerne kun øget udgifterne til dagtilbud med 1,3 mia. kr. Det møder kritik fra forældreorganisationen FOLA. Formand Signe Nielsen kalder det "helt forrykt".

- Det er vanvittigt, at man ikke bruger alle pengene på børnene, siger hun til Information.

2/3 kommuner har sparet

Formand for Bupl Elisa Rimpler ser tallene som et udtryk for, at kommunerne er "ekstremt pressede på økonomi". Det kan resultere i, at de har brugt pengene et andet sted. Hun peger også på, at pædagogmanglen er en udfordring.

Formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), fremhæver, at budgetterne for 2024 er et udtryk for, at "mange kommuner allerede har valgt at investere kommunale midler i minimumsnormeringer".

To ud af tre kommuner har imidlertid i årene op til lovens ikrafttrædelse sparet på børneområdet. Thomas Gyldal Petersen fastholder dog sin forklaring:

- Det er ikke, fordi der ikke er ansat de mennesker, der skal ansættes, siger han til Information og henviser til de seneste tal for normeringer i dagtilbud. De er fra 2022 og viser normeringerne på landsplan og i de enkelte kommuner i 2021.

I gennemsnit var der 2,9 børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne. Landsgennemsnittet levede altså allerede dengang op til loven. Ser man på de enkelte kommuner, kan man imidlertid se, at det ikke var alle kommuner, der overholdt normeringerne dengang.

Andelen af uddannet personale falder

Information har kontaktet i alt 26 tilfældigt udvalgte institutioner i kommunerne København, Dragør, Ikast-Brande og Holstebro og spurgt, om de opfylder normeringerne, og hvilke eventuelle udfordringer der er med at implementere dem.

Institutionerne har fået syv dage til at besvare henvendelsen. Fire er vendt tilbage på Informations henvendelse, og kun Camilla Sørensen, leder for den integrerede institution Ønskeøen, har ønsket at medvirke.

- Vi rammer ikke præcis minimumsnormeringerne, men vi har altid haft tre ansat på en stue modsat mange andre institutioner i Københavns Kommune. Når jeg møder andre, der arbejder i faget, får jeg fornemmelsen af, at vi har det godt, siger Camilla Sørensen til Information.

Mens det endnu er uklart, om normeringerne er blevet opfyldt alle steder, er én ting sikkert: Andelen af uddannet personale i institutionerne falder. DR har tidligere beskrevet, hvordan kommuner i forsøget på at nå minimumsnormeringerne havde planer om at sænke pædagogandelen og ansætte flere medhjælpere, fordi de er billigere arbejdskraft.

Tendensen bekymrer Crisstina Munck, der blandt andet forsker i børns hverdagsliv i dagtilbud ved Københavns Professionshøjskole.

- Frygten er, at man er så forhippet på at leve op til en lov, at vi stopper med at diskutere den pædagogiske kvalitet, siger hun til Information.

Thomas Gyldal Petersen siger, at KL "hele tiden har peget på, at der ikke er en én til én-sammenhæng mellem normering og kvalitet."

- I forhold til de måltal, der er sat, så lever kommunerne op til den beslutning, der er truffet. Det, der er diskussionen, er deres uddannelsesmæssige baggrund.

lal