SJÆLLAND: De 1200 statsarbejdspladser, der flytter ud til forskellige egne i Region Sjælland skal sprede sig som ringe i vandet og blive til mange flere private arbejdspladser, skriver DR Sjælland. Det er baggrunden for, at Region Sjælland har sat to mio. kr. af til at understøtte bl.a. iværksættermiljøer i nærheden af statsarbejdspladserne, siger formanden for Region Sjælland, Jens Stenbæk til DR Sjælland.
Regionsformanden håber, at han og borgmestrene overalt i landet kan overbevise Christiansborg om, at nye statsarbejdspladser skal placeres overalt i Danmark. Derfor understøtter regionen arbejdet med at få statsarbejdspladserne til at formere sig.
9. marts mødes de 17 borgmestre i Region Sjælland med regionen for at udvikle ideer til hvordan der kan skabes konkrete private arbejdspladser i nærheden af de statslige arbejdspladser, der flyttes ud til bl.a. Ringsted, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved og Slagelse.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.