Reformudspillet tager udgangspunkt i de omkring 330.000 danskere, der hvert år går igennem dagpengesystemet. Reformen betyder, at indsatsen til ledige drejes væk fra aktivering og over til uddannelse og opkvalificering. Der afsættes omkring en halv milliard kroner til mere ordinær uddannelse, voksenlærlingeordningen og jobrotation. Udspillets satsning på uddannelse er især målrettet ufaglærte ledige.
- Det er fremragende og hårdt tiltrængt. I dag er der alt for meget nytteløs masseaktivering. Samtidig er det klogt af regeringen, at den vil give a-kasserne ansvar for indsatsen for dagpengemodtagere de første seks måneder. Det er også positivt, at regeringen samtidig tager klar afstand fra besparelser på indsatsen, som Venstre ønsker det, siger formand for FTF Bente Sorgenfrey.
- Vores undersøgelser viser, at FOAs medlemmer foretrækker at komme i a-kassen i stedet for i jobcenteret i starten af deres ledighed. I a-kassen oplever de, at man i højere grad kender deres faglige område, og derfor bedre kan hjælpe dem videre, siger Mona Striib, næstformand i FOA.
- I dag skal de ledige både i a-kassen og på jobcenteret. Det virker ret tosset for langt de fleste ledige, der måske kun har brug for jobrådgivning eller kortere uddannelsestilbud. Derfor er det meget glædeligt, at regeringen lægger op til at lægge de første seks måneder i a-kassen. Vi har i de faglige a-kasser klart de bedste forudsætninger for at kunne hjælpe de ledige hurtigt i job, siger Torben Poulsen, leder af Metals a-kasse.
Kommunerne har kompetencen
Den nye reform lægger op til, at A-kasserne skal overtage en større del af ansvaret for de forsikrede ledige de første seks måneder af et ledighedsforløb. Og det finder KL yderst problematisk:
- Det vil betyde, at regeringens udspil ikke er i overensstemmelse med principperne om, at beslutningskompetence og økonomisk ansvar skal følges ad. Det er afgørende vigtigt, at kommunerne til enhver tid har mulighed for at beslutte den nødvendige indsats for alle ledige. Lander man på en model, hvor a-kasserne har det primære ansvar, bliver det svært at leve op til hensigten om at skabe de bedst tænkelige muligheder for de ledige i hele landet, siger Martin Damm (V), formand for KL.
Læs hele reformudspillet her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.