
KØBENHAVN: Frivillige hører til i selvstændige foreninger - og ikke i de kommunale budgetter. Sådan lyder budskabet i en ny meningsmåling, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Ældre Sagen.
YouGov har spurgt 1005 danskere, hvor den frivillige arbejdskraft hører hjemme. Her svarer 75 pct. af danskerne, at det er bedst, hvis frivillige bliver i de frivillige foreninger i stedet for at blive organiseret af kommunerne. Kun 14 pct. svarer, at det er underordnet, hvor de frivillige hører til.
Anledningen er, at regeringen og en lang række frivilligorganisationer de kommende dage skal formulere et nyt såkaldt frivilligcharter, der beskriver samspillet mellem det frivillige og det offentlige Danmark.
- Frivillige skal ikke ansættes i en kommune, der så sætter frivillige til at tage nattevagter på plejehjem eller tømme opvaskemaskinen på et hospice frem for f.eks. at holde en døende i hånden. Det er et skråplan, og det skal et nyt frivilligcharter selvfølgelig have sat en stopper for, siger Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup.
De seneste tal fra KL viser, at cirka halvdelen af kommunerne i dag organiserer deres egne frivillige, og tallet er stærkt stigende. Ældre Sagen er bekymret over udviklingen, da de kommunefrivillige ofte hentes ind som del af en spareøvelse.
bi
Fakta om undersøgelsen fra YouGov
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov A/S for Ældre Sagen. Undersøgelsen er gennemført i perioden 29.april - 01. maj 2013 blandt befolkningen i alderen 18-74 år. Der er i alt gennemført 1.005 interview. Efterfølgende er data blevet vægtet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne repræsenterer befolkningen i alderen 18-74 år i forhold til køn, alder og geografi.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.