dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Kras kritik af sagsgang i Lyngby-Taarbæk

KORT NYT
23. OKT 2015 9.40

LYNGBY-TAARBÆK: En gennemgang af 25 sager om handicappede borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune har afsløret en række fejl og forsømmelser, skriver lokalavisen Det Grønne Område om resultatet af et besøg af en taskforce fra Socialstyrelsen. Fem sager er ikke behandlet i overensstemmelse med gældende regler, overskridelse af tidsfrister og manglende partshøringer har været det normale, og i 15 af de 25 sager er der ikke udarbejdet handleplaner.

Problematisk, erkender social- og sundhedsudvalgsformand Bodil Kornbek (S), men understreger, at kommunen selv havde søgt om at få besøg af taskforcen, netop for at få 'mulighed for at lave de nødvendige forbedringer og forebygge i forhold til fremtidige hændelser'. Samtidig med taskforcens undersøgelser har social- og sundhedsudvalget besluttet at revidere kommunens handicappolitik. Planen ligger klar til juni og vil ifølge udvalgsformanden indeholde anbefalinger fra taskforcen.

I sin gennemgang af de 25 sager har taskforcen identificeret tre sager, hvor handicappede borgere ikke blevet tildelt fuld bevilling til forskellige former for støtte eller botilbud, og hvor sagsbehandlingen har været så mangelfuld, at afgørelsen muligvis er forkert. Disse sagen vil nu formentlig blive genåbnet.

mk

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kras-kritik-af-sagsgang-i-lyngby-taarbaek

GDPR