dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Krav om dansk løn for kommunale opgaver

Stadig flere kommuner kræver, at leverandører respekterer det danske lønniveau. Regeringen og KL bør gøre sociale klausuler obligatoriske, lyder det
14. MAR 2013 15.30

VALLENSBÆK / NORDFYN: Lokalpolitikere fra både Vallensbæk og Nordfyn har i løbet af de seneste dage stillet forslag om, at virksomheder, der udfører opgaver for kommunen, lønner medarbejderne efter det danske lønniveau.

- Vi vil gerne sikre danske arbejdspladser, og at konkurrencen er på lige vilkår, når kommunen sender en opgave i udbud. Vi vil ikke risikere, at en eller anden underleverandør sender polske arbejdere herop for at arbejde til en halvtredser i timen, siger formand for Socialdemokraterne i Vallensbæk Søren Wiborg til dknyt.

Også Nordfyns socialdemokrater ønsker, at de 45 mio. kr., som kommunen i år skal bruge til anlægsopgaver, havner i de rigtige hænder.

- Det er vigtigt, at den type opgaver ikke går til underbetalt udenlandsk arbejdskraft. For mig er det ikke afgørende, om det er dansk eller udenlandsk arbejdskraft, men at det foregår på lige vilkår og vi ikke stiller vores lokale virksomheder skakmat, siger gruppeformand Kim Johansen til DR Fyn.

Del af økonomiforhandlinger
Hvis forslagene bliver vedtaget, slutter Vallensbæk og Nordfyn sig til de 57 kommuner, som ifølge Fagbladet 3F allerede nu stiller arbejdsklausuler ved udbud. Og regeringen har varslet, at økonomiforhandlingerne med KL senere på året skal bruges til at lægge pres på, at alle kommuner kommer med.

Det mener Søren Wiborg fra Vallensbæk er en glimrende idé:
- Det ville være helt fair, hvis det blev et krav til alle kommuner. Kommunerne er jo de største udbydere af offentlige arbejdspladser, siger han.

Også fagbevægelsen, SF og Enhedslisten har tidligere presset på for at gøre det til et lovkrav, at kommunerne tager socialt ansvar ved udbud ligesom det kræves af statslige projekter. Det er dog ikke sandsynligt, at der kommer et decideret krav ud af forhandlingerne, vurderer KL.

- Jeg er ikke sikker på, at KL er politisk sammensat, så der kan være en enighed om, at der altid skal bruges arbejdsklausuler, siger kontorchef i KL's juridiske afdeling, Karsten Thystrup til Fagbladet 3F. Han tror nærmere på at opfordre kommunerne til at gøre det frivilligt.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/krav-om-dansk-loen-for-kommunale-opgaver

GDPR