Når udviklingshæmmede begår kriminalitet og får tilkendt en anbringelsesdom, har det ikke noget med borgerens handicap at gøre - men derimod de sociale vilkår, vedkommende er vokset op under. Det viser en rapport over 37 udviklingshæmmede og kriminelle borgere på et midtjysk døgntilbud, udarbejdet for Region Midtjylland.
Undersøgelsen viser også, at dobbelt så mange udviklingshæmmede har fået en anbringelsesdom de seneste ti år. Således fik 130 personer med udviklingshæmning en anbringelsesdom i 2016 sammenlignet med 60 personer i 2006.
Ifølge undersøgelsen er de udviklingshæmmedes kriminalitet i tråd med, hvad samme aldersgruppe - uden udviklingshæmning - begår af kriminalitet. Men fordi borgere med udviklingshæmning ikke vurderes at være egnet til straf, idømmes de en såkaldt foranstaltningsdom.
- Det, der potentielt udløser kriminalitet i den øvre befolkning er også det, der udløser kriminalitet hos en udviklingshæmmet. Risikofaktorer som blandt andet skoleskift, omsorgssvigt og belastninger i hjemmet gør sig også gældende ved de borgere, jeg har undersøgt, og som har været underlagt belastede opvækstvilkår, siger forfatter til undersøgelsen, Anders Gimbel til dknyt.
Men de udviklingshæmmede dømmes ofte for vold, viser undersøgelsen. I modsætning til borgere uden handicap udøves volden mod personer, den udviklingshæmmede kender i forvejen. Derfor går volden i over halvdelen af sagerne i undersøgelsen ud over medarbejdere på sociale behandlingstilbud.
Straffen skal også udstås i socialt regi, fx på et døgntilbud, hvor borgeren skal bo på bestemt eller ubestemt tid.
'Jeg skal opføre mig ordentligt'
Alle borgerne, der indgår i undersøgelsen, har fået domme uden længstetid og ved derfor ikke, hvornår de er færdige med at afsone den. Det betyder også, at retten senest fem år efter afgørelsen skal tage stilling til, om dommen skal ændres eller ophæves.
Men ingen af borgerne i undersøgelsen har en klar anelse om, hvad der skal til, for at der sker en ændring af dommen. Og det tegner altså et billede af, 'at den tidsubestemte foranstaltningsdom i sig selv kan være med til at forsinke en positiv udvikling', som det lyder i rapporten.
Undersøgelsen viser, at de udviklingshæmmede har stærkt begrænset viden om, hvad de skal gøre for at komme ud af dommen. Typisk lyder svaret, at 'jeg skal opføre mig ordentligt'.
De mål, der sættes for, hvornår borgeren så har opført sig ordentligt, bygger i straffelovens forstand på subjektive vurderinger ifølge rapporten. Det betyder, at det efter dommen er op til de kommunale tilsynsmyndigheder at afgøre, hvornår borgeren fx har forbedret sin tilstand nok til at flytte til en anden boform.
Kommunerne skal sætte tidligt ind
Ifølge Anders Gimbel bør kommunerne have større fokus på børn med udviklingshæmning i udsatte familier, så de fra start kan få solide og stabile tilbud. Øget opmærksomhed på at bruge de nødvendige ressourcer på et tidligt tidspunkt, kan fx give den rigtige støtte.
- I langt overvejende tilfælde kender kommuner familierne i forvejen i kraft af, at barnet er blevet fjernet fra familien eller fx har gået i specialklasse. Jeg hæfter mig ved, at der mangler stabilitet i tilbuddene, siger han.
Ifølge undersøgelsen er de fleste flyttet fra deres biologiske forældre, inden de blev 16 år. De, der så har modtaget deres første dom som 16-årige, har i gennemsnit skiftet plejefamilie eller botilbud fem gange forud for dommen. Ingen af borgerne har haft ét primært bosted, og mange har således allerede været igennem problematiske anbringelsesforløb.
- Det, jeg hæfter mig ved i min undersøgelse, er de mange boligskift. Borgerne har i princippet ikke kunnet vide, om de skulle sove i den samme seng dagen efter. De mange skift mellem døgntilbud, mellem plejefamilier, mellem skoler inden for en 10-årig periode for de flestes vedkommende giver manglende stabilitet, siger han til dknyt.
I et konkret eksempel lyder det, at en 26-årig kvinde har haft fem forskellige plejefamilier. 'Nogen af dem kunne ikke tackle mig, andre gange blev jeg smidt ud. Jeg kom hjemmefra, da jeg var seks år, men nogen gange kom jeg hjem igen. Nogen skulle skilles, det sidste år boede jeg hos mor, før jeg kom på døgntilbud. Det har altid været et stort kaos, siden jeg var lille', fortæller hun.
Læs hele rapporten her
Om undersøgelsen
Undersøgelsen bygger på sagsakter fra og interviews med 37 borgere med udviklingshæmning, der afsoner foranstaltningsdomme på sociale tilbud i Region Midtjylland. De er udviklingshæmmede i variende grad. De sværest kriminelt belastede udviklingshæmmede afsoner deres dom på sikrede institutioner. De indgår derfor ikke i undersøgelsen.
Ud af de interviewede i undersøgelsen har
21 borgere været udsat for omsorgssvigt
15 borgere selv været udsat for vold eller set enten søskende eller forældre blive udsat for vold
13 borgere haft opvækst i familier hvor en eller begge forældre var mentalt retarderede eller sindslidende
Otte borgere oplevet at miste en forælder, inden vedkommende fyldte ni år
Syv borgere været udsat for seksuelle overgreb
Fem borgere haft opvækst under belastende forhold. Det dækker over en beskrivelse, som bruges i de retspsykiatriske udredninger og om en opvækst med fx forældre i misbrug, vedvarende manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, manglende livskompetencer samt uforudsigelighed i opvæksten
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
