I 85 pct. af sager, hvor unge kriminelle udsluses fra sikrede afdelinger, handler kommunerne korrekt. Det viser en undersøgelse af 103 sager, Ankestyrelsen har foretaget. At kommunerne handler korrekt betyder i denne sammenhæng, at de handler relevant og tilstrækkelig i den unges udslusningsforløb. Det kan for eksempel være, fordi kommunen har givet den unge et relevant udslusningstilbud efter opholdet på den sikrede afdeling.
Undersøgelsen tegner også et billede af, at der mellem fagfolk har været løbende samarbejde om den unge. Her er fagfolkene for eksempel kommunale sagsbehandlere, medarbejdere på den sikrede afdeling, politiet og Kriminalforsorgen.
I 50 af de 103 sager viser undersøgelsen dog, at knap halvdelen af de unge har kontakt med politiet efter at have begået ny kriminalitet inden for to til tre år efter udslusningen på den sikrede institution. I en nærmere gennemgang af 25 af de 103 sager, finder Ankestyrelsen samtidig, at mange unge ofte skifter sagsbehandler, kontaktperson eller opholdssted.
dc
Læs mere om Ankestyrelsens undersøgelse her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.