FOLKETINGET: Et besøg af Folketingets integrationsudvalg i en australsk flygtningelejr i østaten Nauru er foreløbig gået i vasken, fordi de australske myndigheder ikke vil tillade SF's gruppeformand Jacob Mark og Enhedslistens integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen at deltage. Årsagen skulle angiveligt være at de to på forhånd har kritiseret forholdene i lejren.
Resten af integrationsudvalget bestående af folketingmedlemmer fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative har derfor besluttet helt at aflyse. Udvalget befinder sig i Australien, og besøget har gennem længere tid været forberedt med et detaljeret program i samarbejde mellem myndigheder fra Danmark, Australien og Nauru.
- Det siger alt om situationen på Nauru, at kritikere nægtes adgang, skriver Johanne Schmidt Nielsen på Facebook om lejren, der huser bådflygtninge som Australien ikke vil have ind i landet og derfor betaler Nauru for. Udvalgets rejse har kostet 400.000 kr., har dets formand Martin Henriksen (DF) tidligere oplyst til Radio24syv.
Ritzau+mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.