KØBENHAVN: Da Københavns Kommune for tre år siden indviede Danmarks første såkaldte mangfoldighedsplejehjem og tilførte projektet 1,9 mio. kr. over tre år, var idéen, at ældre med forskellig religiøs og etnisk baggrund kunne bo dør om dør. Samtidig skulle der skabes et tilbud til de stadig flere ældre indvandrere, der har brug for pleje.
Men fra efteråret 2013 til og med februar 2016 er blot fem ældre med ikke-vestlig baggrund flyttet ind blandt de 150 andre beboere på Peder Lykke Centret på Amager, skriver Kristeligt Dagblad. Hovedparten af plejehjemmets 17 beboere med ikke-dansk herkomst kommer fra lande som Rusland, Schweiz og England.
Det fremgår af en forskningsrapport om de første erfaringer med mangfoldighedsplejehjemmet. I Danmark bor der godt 21.000 ældre over 65 år fra ikke-vestlige lande, og det ventes, at tallet vil vokse til omkring 60.000 i 2030. Undersøgelser viser samtidig, at ældre med etnisk minoritetsbaggrund er mere ensomme, har dårligere helbred og økonomi end etniske danskere.
Forbinder plejehjem med svigt
En af rapportens forfattere, direktør og forsker Christine E. Swane fra fonden Ensomme Gamles Værn, mener, at den minimale søgning blandt andet er udtryk for, at ældre indvandrere og flygtninge er vokset op i kulturer, hvor der hersker negative forestillinger om plejehjem.
- Vi finder, at børn, svigerbørn og ældre selv forbinder det at flytte på plejehjem med svigt og noget skamfuldt og endda frygt for at blive opfattet som et dårligt menneske. Nogle udtrykker også, at de er bange for, at de på et plejehjem skal blive endnu mere isolerede og ensomme. Der er derfor behov for at invitere indvandrere indenfor på plejehjemmet og bryde nogle af de negative forestillinger, siger Christine E. Swane og henviser til, at Peder Lykke Centret derfor har tæt kontakt til en pakistansk ældreklub.
Plejehjem måske ikke den rigtige løsning
Seniorforsker Anika Liversage fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har undersøgt livsvilkårene for en gruppe ældre tyrkiske indvandrere. Hun mener også, at den manglende søgning blandt andet skyldes skepsis over for idéen om plejehjem i nogle indvandrermiljøer.
- Man synes ikke, at et plejehjem lever op til normerne for den gode alderdom. Derfor er det meget fint, at kommunen begynder at få nogle erfaringer, for der bliver et større behov for pasning af den gruppe ældre i fremtiden. Spørgsmålet er så, om et plejehjem er den rigtige løsning, siger Anika Liversage.
Begrænset, hvad kommunen kan gøre
Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF), erkender, at søgningen til mangfoldighedsplejehjemmet har været begrænset.
- Det tager tid at modne idéen. Vi kan generelt se, at indvandrere med ikke-vestlig baggrund er underrepræsenterede på kommunens plejehjem. Det er familiernes eget valg, om de vil bruge de danske plejehjem. Hvis der bliver ved med at være en kultur, der indebærer, at man passer de ældre selv, så er det begrænset, hvad kommunen kan gøre, siger Ninna Thomsen.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
