I februar 2017 indgik samtlige partier i Folketinget en politisk aftale, der skulle være med til at sikre en tilstrækkelig lægedækning i hele landet, heriblandt geografiske yderområder og socialt udsatte boligområder.
Nu knap to år efter indgåelsen har Fagbladet Boligen undersøgt effekten af aftalen. På regeringens lister over udsatte boligområder, der blev udgivet den 1. december 2018, er der 43 boligområder.
Boligorganisationerne, der har boligområderne, er kontaktet af redaktionen og spurgt, om der er en privatpraktiserende læge, som dyrker sin virksomhed inden for området. Der er bekræftende svar fra fire områder. Det er Tingbjerg, Gellerup, Hørgården på Amager og Lindholm, der ligger i Guldborgsund kommune. Resten - 39 områder – er ikke beriget med en egen læge.
En del boligorganisationer kan meddele, at der er en praktiserende læge meget tæt på: Det gælder eksempelvis mange af de københavnske områder. Og områder i andre større byer. Men at have en læge, der er tæt på, er ikke det samme som at have en egen engageret læge, lyder det i Fagbladet.
En frisk rapport fra Statens Institut for Folkesundhed SDU dokumenterer, at beboerne i socialt udsatte boligområder har en dårligere sundhedstilstand end resten af befolkningen. Specielt har livsstilssygdommene godt fat i de almene beboere. En fast forankret læge i områderne, der vil engagere sig, vil udover at sikre nem adgang til behandling også kunne gøre en markant forskel i forebyggelsen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.