dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Kvinde nægter sig skyldig i millionsvindel

En 48-årig kvinde nægter sig skyldig, efter at hun onsdag blev anholdt og sigtet for svindel i Slagelse.
31. JUL 2025 11.23

En 48-årig kvinde, der onsdag blev anholdt og sigtet for kontaktbedrageri, varetægtsfængsles i fire uger. Det er blevet afgjort torsdag ved Retten i Næstved, hvor hun blev fremstillet i grundlovsforhør.

Kvinden nægter sig skyldig.

Ifølge politiet har kvinden på en uge svindlet for 3,3 millioner kroner ved at ringe til borgere i Slagelse og udgive sig for at være fra Nordsjællands Politi. Her skal hun have fortalt, at deres konti var blevet hacket, og efterfølgende skal hun have instrueret sine ofre i at udlevere deres kort- og kontooplysninger til hende.

Hun forklarede dem desuden, at det var meget vigtigt, at de ikke fortalte noget til nogen om henvendelsen af hensyn til efterforskningen og henviste til retsplejeloven. Efter anholdelsen oplyste politiet, at der var blevet fundet effekter, der er interessante for sagen.

- Den seneste tid har vi modtaget flere anmeldelser om såkaldte kontaktbedragerier, hvor fremgangsmåden netop har været, at de kriminelle udgiver sig for at være fra politiet.

- De kriminelle udnytter folks tillid til politiet og franarrer dem pengene. Det er grænseoverskridende at blive udsat for, og der er desværre en stor risiko for at miste penge, siger politikommissær i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Anders Adfelt.

I de fleste tilfælde retter bedragerierne sig mod ældre og udsatte borgere, men politiet opfordrer alle til aldrig at oplyse deres bankoplysninger til nogen, der ringer og udgiver sig for at være fra politiet.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kvinde-naegter-sig-skyldig-i-millionsvindel

GDPR