dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Læger og sygeplejersker løber endnu hurtigere

Fra 2013 til 2014 øgede landets sygehuse og hospitaler samlet set produktiviteten med 3,1 pct. Tilfredshed hos Danske Regioner, der dog advarer om, at grænsen snart er nået
15. DEC 2015 10.07

Med en stigning på 3,1 pct. fra 2013 til 2014 fortsætter danske sygehuse og hospitaler med at øge produktiviteten. Det fremgår af den årlige 'Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren', som Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner samt Finansministeriet offentliggør i dag. Fra 2012 til 2013 var produktivitetsvæksten på 3,2 pct., og dermed holdes en stabil kadence i at behandle stadigt flere patienter for de samme ressourcer.

Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, er tilfreds med udviklingen.

- Der har de seneste år været behov for at udrede og behandle flere patienter, og den opgave har de løftet. Det har i den grad forbedret forholdene for borgerne, men vi er nu nået dertil, at vi må sige: 'Okay, der er grænser for, hvor meget hurtigere personalet kan løbe', siger han og tilføjer:

- Vi er stolte over at kunne levere mere sundhed inden for et stramt budget, men nu skal lyset rettes mod kvaliteten og det, der giver værdi for patienten. Vi kan ikke bare måle sundhedsvæsenet på, hvor mange der bliver behandlet for pengene, for patienterne skal opleve rettidig udredning og behandlingsforløb med en rød tråd gennem hele forløbet. Patienten skal fra først til sidst have et stærkt, sammenhængende forløb, og det skal vi styre efter.

Også Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) er opmærksom på, at der er travlt rundt om på sygehusene:

- Personalet knokler, og selvom vi også fremover vil have fokus på produktiviteten på sygehusene, så skal vi ikke stirrer os blinde på, hvor mange patienter der kommer igennem systemet. Der er også andre relevante måleparametre, for eksempel handler det også om kvalitet og sammenhæng i behandlingen. Og vi er bl.a. derfor i gang med at udvikle nye nationale kvalitetsmål, hvor der også fokuseres på, hvad der giver værdi for patienterne. Men vi skal samtidig holde kadencen, for ellers vil det resultere i, at patienterne må vente længere tid på at komme til, siger hun.

dc

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/laeger-og-sygeplejersker-loeber-endnu-hurtigere

GDPR