dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Lærere skal undervise i børns rettigheder

Københavns Kommune giver 1,5 mio. kr. til undervisning, der skal oplyse om børn og unges rettigheder. Mange nydanske børn føler sig nemlig kontrolleret i deres gøren og laden
KORT NYT
13. MAR 2014 12.56

KØBENHAVN: Københavns Kommune sætter nu børn og unges rettigheder på skoleskemaet. Det sker, fordi mange forældre i indvandrerfamilier i høj grad sætter grænser for børnenes socialliv, fortæller Gry Pedersen, projektleder for Det Gode Ungdomsliv i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune til DR Nyheder.

- Der er rigtig mange, som bliver udsat for social kontrol. En fjerdedel er bange for, at familien skal vælge en ægtefælle mod deres vilje, siger hun.

Ifølge en undersøgelse lavet af Als Research, føler mellem 80 og 90 pct. af unge nydanskere sig udsat for social kontrol i forhold til parforhold, seksualitet og køn. Hos etniske dansker ligger det på otte pct. Derfor afsætter kommunen nu 1,5 mio. kr. til at udvikle undervisningsmaterialet, som lærere i for eksempel samfundsfag skal undervise i.
- Det bliver i første omgang implementeret i undervisningen i de københavnske folkeskoler, men vi håber også, at det vil blive udbudt nationalt, da der ikke findes sådan en type materiale i forvejen, forklarer Gry Pedersen.

hns

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/laerere-skal-undervise-i-boerns-rettigheder

GDPR