dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Lærere demonstrerer foran Christiansborg under konflikten med KL i foråret 2013. (Foto: Lars Just, Polfoto)

Lærere tvunget til ferieledighed

I flere af landets kommuner må skolelærere melde sige ledige torsdag og fredag i efterårsferien. Efter lockout mangler de at optjene feriedage
13. OKT 2014 15.15

Der er ingen chance for at pakke tasken og skifte den grå efterårshimmel ud med sydlandsk solskin for folkeskolelærere i flere af landets kommuner. Som følge af konflikten sidste år har de nemlig ikke optjent den frihed, de ville gøre på et normalt år, og derfor er de nødt til at melde sig ledige og stå til rådighed for arbejdsmarkedet i uge 42, skriver Dagbladet Roskilde.

I Roskilde ærgrer formand for lærerforeningen, Peter Hansen, sig over, at kommunen går i så små sko og ikke har eftergivet lærerne de to dage, men han er nødt til at opfordre sine kollegaer til at melde sig ledige.

- Vi har anbefalet vores medlemmer at melde sig ledige de to dage, siger Peter Hansen til Dagbladet Roskilde. I kommunen er omkring halvdelen af alle lærere således arbejdsløse i efterårsferien.

Skuffelse i Køge
Også i Køge Kommune må lærerne finde sig i, at efterårsferien erstattes med to dages arbejdsløshed. Her havde man også håbet, at løsningen på de manglende feriedage kunne findes på en anden måde.

- Jeg er meget skuffet over, at skolelederne på de pågældende skoler har valgt den løsning, som går direkte mod det, der er lagt op til fra skolechefens side. Han har gjort det tydeligt, at det er i orden at lærerne arbejder de to dage ind på et andet tidspunkt i løbet af året, siger Heine Rasmussen, der er næstformand i lærerkreds 44 til Dagbladet Køge.

Hverken Danmarks Lærerforening eller Lærernes A-kasse har overblik over, hvor mange lærere, der er i samme situation som dem i Køge og Roskilde.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/laerere-tvunget-til-ferieledighed

GDPR