KØBENHAVN: Efter en uges lockout af folkeskolelærerne, dukker der nu sager om brud på konfliktreglerne fra arbejdsgivernes side frem flere steder i landet. I København er der allerede efter fire skoledages lockout kommet klager ind på seks skoler fra Københavns Lærerforening. Det skriver Avisen.dk.
Ud af 12 af lærernes lokale kredsforeninger, har fire haft en eller flere sager, hvor en skole efter lærernes overbevisning bryder reglerne for lockout. Københavns Kommune har allerede ændret praksis efter klage fra lærerforeningen:
- Vi har i alt 56 skoler. Der har været sager på seks skoler. Det forhold, der har været klaget over, er omfanget af tilsyn, som tjenestemænd har udført. Der er efter aftale med lærerforening sket en justering fra fredag, siger Else Sommer, der er administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Skolelederforeningen kan ikke vurdere over en bred kam, om alle anklager om brud på konfliktreglerne er rimelige.
Men formand Anders Balle erkender, at der på trods af grundig forberedelse er mange gråzoner, som i øjeblikket må stå deres prøve:
- KL tolker ikke reglerne på nøjagtig samme måde som lærerne, og skolelederne følger KL. Det må så stå sin prøve. Der vil bestemt være nogle sager, der ender i arbejdsretten, siger Anders Balle. Han opfordrer dog skolelederne til ikke at gå for kreativt til værks.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.