dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Lærerne i Odsherred får nedsat undervisningstiden

Kommunen har indgået en rammeaftale, der giver lærerne mindre undervisningstid og mere tid til forberedelse
28. JAN 2015 15.49

ODSHERRED: - Man kan ikke få alt, men vi er godt på vej, sådan siger formand for Odsherred Lærerkreds, Grethe Funch Pedersen til dknyt om den nye rammeaftale for lærerne arbejdstid.

Som en af de første kommuner i Region Sjælland har Odsherred indgået en rammeaftale med Odsherred Lærerkreds om arbejdstiden for næste skoleår. Aftalen indebærer, at lærernes arbejdstid er på 40,5 timer i gennemsnit, og at arbejdstiden som udgangspunkt placeres på skolen, men på tre af ugens dage er mødetiden ikke fast. Og så går lærerne  ned i undervisningstid til 26 lektioner om ugen mod 27 lektioner i år.

Det var ikke muligt for lærerne at få en lokal arbejdstidsaftale, og derfor er Grethe Funch Pedersen godt tilfreds med den rammeaftale, som nu foreligger, blandt andet fordi den er opstået på baggrund af et samarbejde mellem kommunen og lærerforeningen.

Fleksibilitet og forberedelse
- Aftalen er udtryk for en fælles ramme og forståelse om arbejdstiden og er baseret på det sidste års erfaringer, hvor lærerne både har fået ny overenskomst, ny arbejdstidsaftale og vi lokalt har fået ny skolestruktur. Ønsket har været mere fleksibilitet og mere tid til forberedelse og mere fokus på fagligheden, siger borgmester Thomas Adelskov (S), der også er medlem af KL's bestyrelse, i en pressemeddelelse.

- Der har været et ønske fra lærerne om mindre undervisningstid og mere tid til forberedelse, og det har de fået. Samtidig er lærerne glade for, at de kan blive på skolen og gøre deres arbejde færdigt og så gå hjem og holde fri. Og så betyder den her aftale faktisk, at vi får 10 ekstra lærerstillinger i kommunen. Det kan vi kun være glade for, fortæller Grethe Funch Pedersen til dknyt.

Hun understreger at det er nedskrevet i aften, at der er mulighed for at ændre tingene undervejs, hvis der er noget, som viser sig at være uhensigtsmæssigt.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/laererne-i-odsherred-faar-nedsat-undervisningstiden

GDPR