
VEJLE / GULDBORGSUND: Børne- og Familieudvalget i Vejle har besluttet, at lærerne fra næste skoleår skal være på skolerne 40 timer om ugen i 42 uger. I Guldborgsund har skolelederne og undervisningschefen vedtaget en ramme for lærerne på 227 arbejdsdage med 7,4 timer per dag, skriver Folkeskolen.
- Når vi nu har den lov (lov 409, red.), så synes jeg sådan set, at det er en udmærket beslutning. Det nytter ikke noget, at lærerne er der i enormt mange dage, hvor der ikke er børn. Det kan jeg ikke se nogen mening i. Og der må heller ikke blive for mange arbejdstimer om ugen. Så den her beslutning er en mellemting, siger Rikke Vagn-Hansen, der er kredsformand for Vejle Lærerkreds.
Formand for Lolland-Falsters Lærerforening Henrik Hansen vil prøve at holde politikerne op på et ønske om en form for lokalaftale med lærerne: 'Det ender nok som udgangspunkt med fast tilstedeværelse i begge kommuner, men vi ved ikke, hvad fremtiden bringer, og vi har heller ikke accepteret det endnu. Jeg siger til medlemmerne, at de skal være afventende, men ikke afvisende', siger Henrik Hansen.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.