dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
2000 på 1,5 - 3 år har medvirket i forsøget på 88 vuggestuer.
Finn Frandsen, Polfoto

Læringsmål styrker vuggestuebørns indlæring

Systematiske og klare mål for indlæring har forbedret vuggestuebørns sprog og matematiske kompetencer markant på blot 20 uger

Helt små børn kan udvikle deres sproglige og tidlige matematiske kompetencer markant på blot 20 uger, hvis vuggestuerne arbejder systematisk og med klare mål for, hvad børnene skal lære. Gør de det, er effekten stor: Børnene bliver gennemsnitligt 50 pct. bedre i matematik og øger deres generelle ordforråd med 30 pct., viser et nyt forsøg. Det skriver Politiken.

Forsøget et lavet blandt 2.000 børn fra halvandet til tre år fra 88 vuggestuer i København, Odense, Albertslund, Brøndby og Frederikssund

- Der er virkelig et uudnyttet potentiale for at styrke børnenes læring i daginstitutionerne, siger professor ved TrygFondens Børneforskningscenter under Aarhus Universitet, Dorthe Bleses, som står bag forsøget. 

Den ene gruppe i forsøget med cirka 1.000 børn gik i vuggestue, som de plejer. I den anden gruppe havde børnene ugentlige læringsmål og fire aktiviteter om ugen med fokus på sprogudvikling og matematisk forståelse gennem dialog.

Eksempelvis arbejdede børnene med ’følelser’, hvor de så på billeder af ansigter, så sig selv i spejlet og lærte abstrakte ord som ’vred’ og ’glad’. De lærte at genkende tal og former og lærte nye ord, men ikke som udenadslære. Og de lærte at føre en længere samtale. I forhold til ’normalgruppen’ blev børnene markant bedre, viste kontrolmålinger før og efter.

Anna Mee Allerslev (R), formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, er begejstret for forsøget og opfordrer lokalpolitikerne til at 'dykke ned i, hvordan de bedst kan implementere forsøgets anbefalinger'.

 

mfa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/laeringsmal-styrker-vuggestueborns-indlaering

GDPR