dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Jens Dresling, Polfoto.

Landets ledige skal til 880.000 samtaler efter reform

Beskæftigelsesreformen vil føre til et sandt boom i antallet af samtaler med ledige på landets jobcentre
9. DEC 2014 15.18

Sommerens reform af beskæftigelsessystemet vil medføre en fordobling i antallet af samtaler på landets jobcentre, når reformen er fuldt indfaset i 2016. Sådan lyder et nyt skøn fra Beskæftigelsesministeriet.

Så mens der sidste år i alt blev afholdt godt 440.000 samtaler med landets ledige rundt omkring på jobcentrene, så skal stemmebåndene altså holde til mere end 880.000 samtaler i 2016, lyder vurderingen.

- Sigtet med reformen er jo at komme tættere på den arbejdsløse, og det kan man jo kun, hvis man taler med folk og sporer sig ind på, hvilke kompetencer og ønsker der er, siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).

Samtalecirkus
A-kasserne, der skal deltage i en del af samtalerne, har tidligere kritiseret antallet af møder, fordi man fra den kant frygtede, at det ville sluge for mange ressourcer. Og SF's arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen bakker op om a-kasserne. Han kalder det 'vanvittigt', at de ledige per automatik skal stille til så mange samtaler.

Der er lagt op til, at de ledige kan se frem til ni samtaler i de første seks måneder af deres ledighed.

- Vi har kaldt det et 'samtalecirkus', og det står vi fast på. Der er jo massevis af tilfælde, hvor den ledige intet har at snakke om. Det er spild af tid - det er vanvittigt, tosset og skørt. siger Eigil Andersen til Avisen.dk.

- Mange arbejdsløse finder selv et job det første halve år og har slet ikke behov for alle de samtaler. Men SKAL de have dem, stjæler de jo tiden fra ledige, der har brug for samtalen, siger han.

'Ikke noget cirkus'
Men Henrik Dam Kristensen afviser, at der skulle være tale om et 'samtalecirkus'.

- Det er bestemt ikke noget cirkus. Det er konkrete samtaler, der hjælper ledige tilbage til arbejdsmarkedet. De her samtaler er ikke et instrument, der er grebet ud af den blå luft. Vi ved, at det virker, for det er med til at give folk en individuel behandling, siger han.

Samme melding lyder fra Venstre, der også står bag beskæftigelsesreformen.

- Hvis der er en ting, der virker, så er det samtaler, og det er ikke for meget at forlange, at de ledige deltager i flere møder, siger partiets arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen.

A-kasser havde ikke ressourcerne
Oprindeligt ville regeringen have, at a-kasserne kom til at spille en langt mere central rolle i beskæftigelsesindsatsen.

Men a-kasserne mente ikke, at man havde ressourcer til at deltage fuldt og helt i den tætpakkede mødekalender, og derfor har de efterfølgende fået lov til at - i hvert fald i udgangspunktet - at blive væk fra nogle af møderne mellem de ledige og jobcentrene.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/landets-ledige-skal-til-880-000-samtaler-efter-reform

GDPR