Østre Landsret har torsdag frifundet et somalisk ægtepar for at sende parrets to børn på genopdragelsesrejse i Somalia. Det skriver Statsadvokaten i København på Twitter.
Parret dømmes dog for vold mod deres datter. Faren idømmes seks måneders fængsel og får en advarsel om udvisning, mens børnenes mor får 30 dages betinget fængsel.
Forældrene blev i januar dømt for at have efterladt to af deres børn i Somalia under potentielt skadelige forhold. Børnene - en pige og en dreng - var henholdsvis 15 og 17 år under opholdet i landet.
Første sag
Det var den første sag, hvor der faldt dom efter straffelovens paragraf 215a.
Ifølge bestemmelsen er det ulovligt, hvis en forælder sender sit barn "til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller lader sit barn tage del i et sådant udlandsophold".
I byretten blev børnenes nu 55-årige far idømt et års fængsel og udvisning af Danmark. Deres mor fik seks måneders fængsel, men blev ikke udvist.
Foruden genopdragelsesrejsen blev faren dømt for grov vold, mens hans jævnaldrende hustru blev dømt for vold i et mindre omfang.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.