dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Landsret giver Køge ret til at skære hjemmehjælp

Ældre Sagen tabte sagen mod Køge Kommune, der får medhold i at måtte beskære hjemmehjælpen på grund af besparelser
24. OKT 2012 10.22

KØGE: Retssagen i Østre Landsret var anlagt af Ældre Sagen mod Køge Kommune, og handler om, hvorvidt hjælpen til borgerne skal udmåles udelukkende efter borgerens behov, eller om kommunen må fastsætte og skære i hjælpen, hvis kommunen skal spare.

Sagen er på det principielle niveau blevet set som afgørende i kampen om de kommunale serviceniveauer, skriver Politiken om sagen, der blev rejst, fordi Køge Kommune i 2010 på grund af et skrumpende budget skar i de ældres hjemmehjælp.

Ældre Sagen mener, at kommunen ikke bør kunne fratage en borger hjælp, der er tildelt, fordi borgeren har brug for den, med henvisning til at kommunekassen er tom. Mens kommunen modsat fremfører, at den er bundet på hænder og fødder og ikke kan styre sin økonomi, hvis hjælpen til borgerne ikke må justeres.

Og det er altså det, retten i dag har taget stilling til på baggrund af to konkrete sager, herunder en 87-årig kvinde, som fik skåret sin hjemmehælp fra en time til en halv time hver 14. dag.

Østre Landsret oplyser om afgørelsens præmisser:
Ældre Sagen havde nedlagt påstand om, at kommunen skulle anerkende, at dens afgørelser, hvorved de to borgere fik reduceret den praktiske hjemmehjælp til rengøring og tøjvask, var ugyldige.

Efter Serviceloven skal kommuner fastsætte kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp til bor­gerne i kommunen. Kvalitetsstandarderne revideres årligt. I 2010 ændrede Køge Kommune kvali­tets­standarderne, fordi kommunen af økonomiske grunde så sig nødsaget til at gennemføre en række sevicereduktioner, herunder på ældreområdet, hvilket resulterede i, at de to borgere fik mindre hjælp, end de før havde haft. Ældre Sagen har gjort gældende, at afgørelserne om hjemmehjælp var begunsti­gende forvaltningsafgørelser, som kommunen ikke kunne tilbagekalde eller ændre, når de faktiske forhold var de samme og borgernes formåen eller behov ikke havde ændret sig.

Landsretten fandt, at de kvalitetsstandarder, som Køge Kommune havde udarbejdet for 2010, var i overensstemmelse med Serviceloven, og at afgørelserne vedrørende de to borgere var truffet efter kvalitetsstandarderne efter en konkret og individuel vurdering af borgenes behov. Da kommunens hidti­dige afgørelser om hjemmehjælp til de to borgere havde haft gyldighed i nærmere bestemte og begræn­sede perioder, var der ikke tale om, at kommunen tilbagekaldte disse afgørelser. Som følge heraf blev kommunen frifundet.

 

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/landsret-giver-koege-ret-til-at-skaere-hjemmehjaelp

GDPR