LANGELAND: Byrådsmedlem Elisa Hansen har meldt sig ud af DF - med baggrund i uenighed med partifællen Kim Welcher om kommunal asylpolitik, skriver Fyens Stiftstidende. Hun er træt af såvel topstyring og manglende opbakning fra partiets hovedkvarter som et dårligt samarbejde med partifællen. Elisa Hansen, der har været med i DF siden sit brud med Venstre i 2001, er skuffet over, at organisationskonsulent Steen Thomsen torsdag morgen ville have hende til inden jul at svare ja eller nej til, om hun ville genopstille til KV17.
- Når jeg på den måde får at vide, at jeg skal trække mig ved næste kommunalvalg, så er det det. Så hverken kan eller vil jeg mere, siger hun og bekræfter, at det er kommunens asylpolitik og først og fremmest drift af asylcentre på Langeland og i andre kommuner, der skiller vandene.
- Vi har 700 asylansøgere på Langeland, og det er vi nødt til, hvis pengene skal slå til. For mig er det et spørgsmål om at bevare Langeland som en selvstændig kommune. Partiet mener, at det er forkert, at vi driver asylcentre både lokalt og i andre kommuner, men der går jeg måske mere ind og ser på kommunens husholdningsbudget, forklarer Elisa Hansen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.