Lavere og lavere andel af lønmodtagerne arbejder i det offentlige

Andelen af lønmodtagere, som arbejder i kommuner, regioner og stat, er faldet kontinuerligt de seneste år på nær i coronaperioden og er nu på et hidtidigt lavpunkt, fremgår det af en Momentum-analyse fra KL. Behovet for arbejdskraft i kommunerne stiger dog markant i de kommende år, og med den stigende arbejdskraftmangel kan det føre til hård kamp om hænderne.

Ikke siden lige før finanskrisen har så lille en andel af de samlede lønmodtagere arbejdet i det offentlige, som det var tilfældet i december 2021. Det viser analysen, når man ser på den månedlige udvikling i private og offentligt ansatte lønmodtagere fra 2008-2021. I oktober, november og december 2021 var det kun 29,8 og 29,7 af det samlede antal lønmodtagere, der arbejdede i den offentlige sektor, og man skal helt tilbage til statistikkens begyndelse i 2008 for at finde tilsvarende lave andele. I marts 2010 toppede andelen af offentligt ansatte med 33,5, men siden er andelen faldet kontinuerligt på nær en lille bølgetop i 2020.

Det langvarige fald afspejler, at økonomien har været i fremgang, og at den private beskæftigelse er gået op i en årrække, men det rejser også et spørgsmål om, om den udvikling kan fortsætte, når der de kommende år kommer mange flere plejekrævende ældre og ikke vil være medarbejdere nok til at stille det offentlige og privates behov.

Også generel arbejdskraftmangel

- Vi ser ind i en diskussion af, om udviklingen skal fortsætte, så det offentlige får en stadig lavere andel af arbejdskraften. Hvis den skal det, så bliver der i hvert fald opgaver, som det offentlige løser i dag, som vi ikke kan løse i fremtiden. Alternativet er, at vi får en større andel af arbejdskraften eller skaffer nok ekstra hænder til både at tilfredsstille behovet i det offentlige og private, siger KL-formand Jacob Bundsgaard (S) til Momentum.

Han henviser til en tidligere offentliggjort KL-fremskrivning, der viser, at det offentlige frem mod 2030 får brug for 44.000 ekstra medarbejdere, hvis man skal fastholde samme antal medarbejdere pr. bruger.

Den private sektor har i gennemsnit de seneste 20 år årligt øget beskæftigelsen med 10.500 ekstra, og hvis den beskæftigelsesvækst skal fortsætte, vil det kræve omkring 95.000 ekstra i arbejdsstyrken i 2030. Det skal ses i forhold til, at Finansministeriet i sin opdaterede 2025-plan forventer, at arbejdsstyrken frem mod 2030 kun vil vokse med 50.000 personer, og derfor vil der mangle omkring 90.000 personer på arbejdsmarkedet i 2030.

Jacob Bundsgaard understreger, at kommunerne skal gøre alt, hvad de kan, for at frigøre hænder gennem ny teknologi, lavere sygefravær, flere på fuldtid og offentlig-privat samarbejde, hvor det giver mening.

- Men det står klart, at vi især med plejen af de ældste har en række opgaver, som kræver kompetent og omsorgsfuldt personale. Og vi kommer ikke uden om, at omfanget af den opgave kommer til at stige markant de kommende 10 år, og derfor får vi brug for flere ansatte, siger Jacob Bundsgaard.