dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Lavere sygefravær forebygger vold og trusler

Stort projekt på døgntilbud i Nordjylland har givet 20 pct mindre sygefravær

NORDJYLLAND: Stort fald i sygefravær hos medarbejderne på døgntilbud i Specialsektoren i Region Nordjylland gavner brugerne.

- Brugerne af døgntilbud oplever større kontinuitet, når medarbejderne har færre sygedage. Samtidig oplever vi, at lavere sygefravær medvirker til at forebygge alvorlige arbejdsskader som vold og trusler, siger Tove Zetterberg Gjerlevsen, faglig chef i Specialsektoren.

Personalet på døgntilbud i Specialsektoren i Nordjylland havde i gennemsnit 17,1 sygedag per medarbejder i 2010, og i slutningen af 2013 er antallet af sygedage nedbragt til 12,5 i gennemsnit per medarbejder.

Et projekt med fokus på faglighed, arbejdsmiljø og kultur har haft stor betydning for den positive forandring. Projektet er støttet af Forebyggelsesfonden med henblik på at forebygge nedslidning og fastholde folk på arbejdsmarkedet. Projektet har involveret alle døgntilbud i Region Nordjylland med brugere inden for socialpsykiatri, hjerneskade og handikap.

- Målet på 20 pct nedgang i sygefravær er nået på de tre år. Inddragelsen af medarbejderne i projektet har været den store styrke, hvor hvert døgntilbud har arbejdet med forskellige indsatser som trivsel, psykisk og fysisk arbejdsmiljø og fokus på faglighed og den kultur, der er på den enkelte arbejdsplads, siger Marlene Andersen, projektleder.

Konference afslutter projekt
28. januar afholder Specialsektoren i Nordjylland en konference, som afslutter projektet. Et af målene i projektet, udover at sænke sygefraværet, var også at sænke antallet af arbejdsskader. Det er ikke opgjort endnu, men man har allerede en indikation:

- På flere tilbud er der en oplevelse af, at de arbejdsskader, medarbejdere får, er blevet mindre voldsomme. Samtidig har projektet betydet, at vi har fået mere fokus på at analysere grunden til arbejdsskader, bl.a. ved at introducere nye metoder og tilgange, siger Marlene Andersen, projektleder.

kil

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/lavere-sygefravaer-forebygger-vold-og-trusler

GDPR